Tør du at kaste dig ud på bar bund?

Jeg har gjort det igen - kastet mig ud i noget ukendt uden nogen forbehold. Ikke én gang har jeg overvejet konsekvenserne af det. Nogen vil mene det er dumt andre modigt. Anyway!

Det meste af min tid går med at lære, lære, tænke, forstå, lære, prøve, prøve, forsøge igen og lære endnu mere. Sådan er det som regel, når vi kaster os over noget nyt. Jeg må indrømme, mit hoved er ved at sprænges af al den viden og læring der er.

Jeg ELSKER viden. Det er nok et af de områder, hvor jeg er aller mest grådig. Min stræben efter viden driver mig til at tilegne mig mere og mere brugbar viden - og så lidt mere.

Nu er det sådan, at jeg har brugt alt hvad jeg har tilegnet mig af viden (bilder jeg mig ind). Hver og en information er brugt i jagten på at lykkedes med mit projekt og mine ønskede resultater udebliver. Hvad nu? Er jeg dum, ikke i stand til at omsætte viden til praktisk, ikke dygtig nok? Hvad er der galt?!

Forhåbentligt ingen ting. Det er i hvert fald, hvad jeg fortæller mig selv. Jeg er af den overbevisning, vi kan stirre os blinde på nogle ting og glemme at træde et skridt tilbage. Det vil jeg nu prøve. Selvom det er svært for mig..

Jeg vil endda spørge om hjælp - ikke en disciplin jeg er verdens mestre i endnu. For mig er det en sårbar proces at bede om hjælp. Så det sagt og jeg behøver ikke længere frygte, at nogen kommer og tager mig på fersk gerning i forhold til det.

For at komme til sagen:
Jeg driver en online legetøjsbutik (mit projekt), der sælger legetøj for børn og barnlige sjæle. Her har folk mulighed for at spille gratis spil, finde sjove lege og selskabslege, find gaver til børn, følge legetøjets eventyr på legetøjs blog, køb badeænder, køb bamser, køb pirater, køb sæbebobleudstyr, finde sæbeboble opskrift og meget, meget mere.

Denne legetøjsbutik har til hensigt at bryde med de normale måder at gøre tingene på. Her er tænkt i universer. Du som bruger af siden, skal kunne føle en forskel, for hver gang du klikker dig ind i et nyt 'område' (fra bamser til badeænder fx.). Om det virker ved jeg ikke. Her kommer du nemlig ind. Hvad er dine umiddelbare tanker når du ser siden? Fungerer den eller ej?
Al feedback er velkommen. Du kan skrive til mig på mail eller i kommentarfeltet.

Jeg vil tage imod dine guldkorn med kyshånd.

Alfabetet er mere end a og b

Puha! Jeg har en masse bolde i luften pt. og for mig er det en kunstart, at holde dem alle kørende.
Der er den ene, anden og tredje virksomhed - jeg er lige flyttet - kæresten er (endelig!) kommet hjem efter 3 mdr. adskillelse (jeg er ikke fan, af at være SÅ lang tid væk fra hinanden) - det er jul med alt hvad det indebære - ect.

Så jeg har brug for noget struktur. Meget struktur for at være ærlig. Og det der med struktur er jeg ikke ligefrem verdensmester i.. Så det nemmeste ville være et glemme det! Sådan helt glemme det. For altid.
Men men: hvorfor hoppe over hvor gærdet er lavest? Det hjælper mig ikke ligefrem at lukke øjnene, stikke fingere i ørene og sige "la la la". Tværtimod, vil min situation forværres.

Derfor har jeg lang en plan, som jeg flittigt følger.
Da jeg udarbejdede min plan, slog det mig, at vi ofte ligger en plan a og måske en plan b. Hvad hvis plan a og b går i vasken?
Personlig kan jeg finde på at erklære idéen/projektet for ligegyldigt. So what to do?

Alfabetet har heldigvis flere bogstaver end a og b. Jeg vil for fremtiden, tænke på 'alfabets planlægning'. Forstået på den måde, at det kan være at mine første tiltag ikke virke til udførelen af mine idéer/projekter. Dvs. plan a og b, men det betyder ikke at idéen/projektet er skidt.

Walt Disney havde selv den tankegang: det er aldrig idéen/drømmen der er noget i vejen med. Vi kan højest kritiserer vores fremgangsmåde, til at realiserer idéen/drømmen.

Med det i baghovedet vil jeg drage ud i den store verden og berige mig med mine nye indtryk og tænke flere tanker.

Pinligt, pinligt, pinligt!

Lørdag morgen opholder jeg mig et sted i Vig. Langt væk fra mit normale hektiske liv i Kbh.
Her starter jeg dagen med, at tage et bad - et tiltrængt et af slagsen.

Da jeg kommer tilbage på værelset og har fået tøj på, tænker jeg "mon ikke det er en god idé at smøre lidt creme i hovedet".
Til min store skræk, ser jeg at min små rejse shampo, balsam og creme ikke havde de 'rette' mængder tilbage. Shampoen var ok. Balsam var der intet taget af. Cremen var ikke længere fyld, som den burde ha' været. Her slår det mig, at jeg lige har vasket hår i en rigtig dyr creme, fra et lækkert hotel i New York.

Hvordan tror du resten af dagen gik?

Jeg dummede mig flere gange den dag. Sådan rigtig dummede mig. Jeg var hende, man kun læser om i de pinlige historier i bladene. På trods af alt den pinlighed, valgte jeg at grine af det. Faktisk fortalte, jeg de første mennesker jeg mødte lørdag morgen, om hvad der ikke er det bedste at vaske hår i.. (Det skal lige siges, at jeg kendte dem!)

Måske er det slet ikke så farligt at åbne op, over for vores små dumheder vi begår. Jeg lærte at det har fordele for mig, hvis jeg kan være overbærende for mig (selv og andre).
Det giver i hvert fald mig, anledning til at få andre til at smile for en stund.

Ta' en tudekiks

D. 18/11/11 var jeg ude og holde foredrag. Mit første nogensinde! Nøøj det gav sommerfugle i maven - nogle livlige nogen af slagsen endda.
Jeg havde fået til opgave, at fortælle hvordan jeg havde overvundet mine bump på vejen og var nået dertil, hvor jeg er i dag. Et emne der ligger mit hjerte nært. Her inddrages drømme, håb, tvivl, usikker og rå styrke.
Jeg oplever, at vi mennesker bliver autentiske, når vi snakker om det emne. "Gud, kan jeg også gøre det på den måde?", vi forarges over, hvad andre har gjort, inspireres, lades os påvirke m.m.

Jeg havde forberedt mit foredrag længe. I starten tænke jeg "Jeg har intet at byde på. Hvorfor skulle de gide at høre på mig?". Alligevel fortsatte jeg, med at knokle med et manuskript, jeg kunne støtte mig til.
Jeg havde 30 min. at skulle udfylde. Puha! Jeg syntes at det var lang tid, at skulle være på. Derfor besluttede jeg mig for, at skrive alt ned fra den periode jeg skulle tale om. Fra start til slut - relevant som irrelevant.

Jeg blev overrasket over, at jeg syntes det HELE var relevant. Hvert et ord. Waow, så jeg kunne altså godt finde på noget at sige.. Hvor lang tid mon det tog? 60 min. lige ud. Ups.. Jeg havde kun 30 min. Jeg blev endnu engang overrasket, over at jeg havde bildt mig selv ind, jeg intet havde at sige. Det var løgn! Tænk sig, hvad vi kan gå og bilde os selv ind..

Det var ikke nemt for mig at korte foredraget ned. Slet ikke. Jeg opgav til sidst. Jeg havde nok materiale til at udfylde 60 min. og tænkte det nok ville blive min fordel, da jeg har det med at glemme hvad jeg vil sige, når jeg bliver nervøs + taler hurtigere end normalt.

Min plan gav pote i forhold til tidsplanen. Hvad jeg ikke havde taget højde for, var at jeg kunne begynde at græde under foredraget. Jep, jeg græd. Den ene tåre trillede ned af kinden efter den anden. Der var en stemme inde i mig der hviskede "det her er pinligt. Det her er uprofessionelt. Tag dig sammen. Ta' en tudekiks. Gør noget klogt fx. flygt!". Hvad havde du gjort i den her situation?

Jeg blev stående. Talte fra hjertet. Holde fokus, på hvilket budskab jeg ville videregive publikum. Jeg lod mig påvirke af publikum. Jeg kunne mærke dem. De lyttede. De blev berørt og tog mine budskaber til sig.
I det her øjeblik slog det mig. Det er ikke nødvendigt at pakke sig ind bag smarte præsentationsmodeller, årelange træningsforløb som foredragsholder eller det dyreste tøj for at fange sit publikums opmærksomhed og hjerter. Jeg fik den indsigt, at det vigtigste er, at være os selv. At være tro mod vores budskaber og tale derfra. Tåre eller ej.
Jeg ture vise mig sårbar for en stund. Jeg lod maskerne falde og lod mit lys skinne.
Det var stort og jeg følte mig urokkelig.

Kontaktpersonen fra det sted, hvor jeg var ude og holde foredrag, spurgte mig om hun måtte ringe en anden gang. Jeg smilte og med et glimt i øjet sagde jeg "det behøver du slet ikke spørge om. Det har været en fornøjelse, at være her og tale for de unge mennesker".

Jeg sidder faktisk og fælder tåre igen, ved at skrive om det. Små lykketåre over hvad der er muligt når vi tør <3

Tør du gå glip af en sexologs saftige viden?

Bliver Joan Ørting erstattet af en ny og yngre model? Jeg har i hvert fald lagt mærke til en skarp konkurrent til hende i div. medier. En anden sexolog med meninger. Nemlig Maj Wismann. Hende har jeg været så heldig, at få fingrene i og stille 5 spørgsmål om at bidrage. Her er hvad den ene Maj sagde til den anden Mai:

Hvad vil det for dig sige at bidrage?
At bidrage er for mig er et stort privilegium. Det at jeg “har noget” som i den grad kan tilføre andre mennesker værdi værner jeg om på den positive måde og betragter som en gave som jeg skal dele ud af. Jeg har fundet min rette plads og er så enormt heldig at jeg faktisk i en forholdsvis ung alder har fundet min passion og heldigvis så hænger den sammen med det jeg er god til bl.a. at formidle viden om, hvordan man får det gode kærlighedsliv og masser af livsglæde deriblandt at håndtere sig selv som menneske. At bidrage til min verden, min familie og min kæreste er for mig utrolig vigtig. Jeg ved, at alt hvad jeg giver ud er ringe i vandet og at kærlighed er inde i mig og jeg kan så vælge at holde den der eller lade den få udtryk som andre mennesker kan få glæde af. Jeg vælger det sidste. Kærligheden er noget vi søger efter konstant lige indtil det går op for os, at kærligheden ikke er noget vi skal have, det er noget vi skal give, hvis vi vil og så kan vi være heldige at den er gengældt. Som udgangspunkt er bidrag noget, der kommer fra mig selv, men jeg formidler faktisk også tit andres bidrag og budskaber videre, f.eks. når jeg får andre til at sponsorere gaver til min online klub, Klub Kærlighed, som mine medlemmer så lige pludselig får med posten. En bog, to gode film, et abb. på et eller andet, en række sessioner ved en eller anden klog coach osv. I min verden kan jeg slet ikke leve uden at bidrage, og ja, jeg ved det lyder som om jeg er en værre helligmås, men nogle gange så vælger jeg også at bidrage til mig, så jeg også selv fylder mig selv op og det er vel også en form for bidrag.

Hvad gør du for at bidrage?
Helt konkret så bidrager jeg i min forretning med fripladser i min kvindegruppe, der er altis to fripladser, hvis jeg køre med fuld belægning. Derudover så tilbyder jeg f.eks. studerende 50% rabat i min klinik, det er ikke noget jeg skilter med, men jeg har altid et par rabat forløb kørende og faktisk også friforløb. Altså hvor man kan ansøge om at få 10 sessioner gratis. Derudover sponsorerer jeg mange gaver til gode formål og har f.eks. også lige ansat et par unge fra det lokale gymnasium til operation dagsværk dagen, hvor de skal dele flyers ud i hele Nyborg for Klub Kærlighed. Jeg har også min gratis og anonyme brevkasse og så er jeg et gavmildt menneske. Jeg prøver at være det menneske, som jeg gerne selv vil møde, når jeg oplever tvivl og har brug for hjælp, om det er personligt eller professionelt.

Hvem bidrager du til og hvordan?
Samme svar som foroven.

Hvis du skulle bidrage på en ny måde hvordan ville du så gøre det?
Jeg har en drøm om at starte et klinikhus i Nyborg, hvor dem, der lejer sig ind skal lægge f.eks. 5 gratis sessioner som en del af lejekontrakten, så alle os, der er i fællesskabet har to faste dage om mdr. hvor vi tilbyder gratis hjælp inden for hvert vores felt. Lidt lige som den der gratis advokatbistand man kan finde nogle steder, så skulle det her bare være med rådgivning, hvor man kunne være anonym. og så har jeg en drøm om at starte en gratis barselscafe op i det næste år, men om det kan lade sig gøre i praksis arbejder jeg stadig på. Som småbørnsfamilie og specielt som nybagte forældre er man i et af de mest sårbare tidspunkter i ens liv og en fast dag med barselscafe med forskellige emner inden for kærlighed, parforhold og seksuelitet ved jeg ville falde på et tørt sted.

Hvordan kunne vi blive bedre til at bidrage til hinanden som du ser det?
Jeg synes jeg ser rigtig mange der bidrager i min hverdag. Jeg tror virkelig, at hvis vi skal blive bedre til at bidrage, så skal vi blive bedre til at prioriterer os selv højere så vi som individuelle mennesker får meget mere overskud som igen vil smitte af på vores omgivelser. Vi er nødt til at passe på os selv inden vi kan give oprigtigt til andre. Og så ser jeg faktisk en lidt skræmmende og stigende tendens til at priserne på forskellige ydelser skrues i vejret helt vildt, og det er jo ganske fint at have gode priser i ens forretning, ingen tvivl om det, men jeg kunne godt tænke mig at se mere af “Hey, jeg tilbyder lige en gratis mentor ordning – skal du med?”.  At vi giver mere af os selv, og bliver bedre til at hjælpe hinanden og give mere i vores relationer. Hvis vi alle gjorde det og samtidig passede bedre på os selv, så tror jeg på, at vores verden måske ville være et lidt mere rart sted at være.

Jeg kan afslører, at du kan finde meget mere om Maj på http://www.websexolog.dk/ hvilket jeg varmt kan anbefale. Maj er en af de kvinder, jeg selv følger i smug.

Sådan holder du gang i inspirationen

I dag ligger jeg og flyder i min store seng, med min lille lyserøde PC. Faktisk er jeg godt begravet i farverige puder og dyner. Jeg stikker kun næsen ud fra mit skul, når jeg skal på toilettet eller have noget mad. Det er ikke fordi, jeg er omgivet af snotklude og et termometer, at jeg opholder mig her (det er sjældent, at sygdom kan holde mig i sengen).

Når sandheden skal frem, er jeg ved at skrive mit første foredrag. Normalt ville jeg ha' sat mig ved et bord, med papir og kuglepen og meget skoleagtig arbejde mig fremad efter modeller. Det er bare ikke mig. På nogen måde. Jeg føler mig begrænset af det. Resultatet af mit arbejde, ville dog kunne tilfredsstillet mine gamle skolelærere - det er bare ikke dem, jeg vil tilfredestile eller holde foredrag for..

Derfor har jeg taget den beslutning, at jeg mindst en gang om ugen, vil side et nyt sted og arbejde - på den måde kan jeg forny mig, tænke nye tanker, få nye input. Det kan så nemt blive en vane, at sidde det samme sted og arbejde. Måske uden jeg har lagt mærke til det, tænker jeg også de samme (kedelige og uinspirerede) tanker.
Hvad med dig, hvordan får du dine mest geniale idéer?

Indiansk cirkel, drømmetydning og noget der ligner børnetegninger

Den weekend vi lige har forladt, brugte jeg på noget helt særligt. Noget jeg ikke har prøvet før - kun hørt en smule om. Nemlig drømmetydning.
Når sandheden skal frem, havde jeg ikke sat mig ind i, hva' pokker jeg skulle opleve i weekenden. Tænkte blot at drømmetydning lød alternativt, spændende og som en god mulighed for at grine mig igennem en hel weekend.

Nogle dage inden worshoppen modtog jeg en mail med nogle praktiske informationer, hvor der blandt andet stod, at vi skulle side i en indiansk cirkel og lave nogle øvelser. Indiansk cirkel? Interessant, tænkte jeg.. Et kort øjeblik overvejede jeg, om det var værd at tage på denne workshop. Det der-sens indianske cirkel lød alligevel lidt mærkeligt! Og måske var det en brøkdel af underlige ting, jeg ville blive udsat for?

Mødet med den indianske cirkel
Med fare for at jeg er helt galt på den, vil jeg påstå, at en indiansk cirkel er at side i rundkreds. Jeg så i hvert fald ingen forskel. Det eneste iøjenfaldende var en bunke indiske puder, der var stablet oven på hinanden i midten af cirkel. På toppen af puderne lå et stort fad og 3 lotus blomster lysestager med levende lys. Indiansk cirkel = spirituelt udtryk for en almindelig rundkreds i mine øjne.
Ret mig meget gerne i kommentarfeltet hvis jeg tager helt fejl!

Drømmetydningens kunst
Af alle de øvelser vi blev guidet igennem, har jeg valgt en ud, som jeg vil dele med jer. Øvelsen gik i al sin enkelthed ud på at tegne en drøm, du på et tidspunkt har drømt i dit liv. Dernæst skulle vi fortælle om vores drøm/tegnen til en anden. Da vi havde fortalt færdigt, var lytterens fornemmeste opgave at stille alle mulige og umulige spørgsmål. Hvad betyder x? Hvis du nu fortæller din drøm herfra og undlader det element, hvad sker der så? Hvis vi vender tegningen på hovedet, hvad ser du så? Ect.

Her er tegningen af min drøm:

Min drøm beskrevet i ord:
Den drøm jeg valgte at arbejde med, drømte jeg tilbage i 1. klasse. Den handlede om, at jeg var nede i mit klasselokale og jeg var udenfor flokken. Jeg følte mig simpelthen ikke velkommen. Det var tydeligt for mig at se, hvilket fantastisk fællesskab de andre havde. De grinte, legede, havde tillid til hinanden og kunne virkelig godt lide hinanden. De var badet i lys og lykke, mens jeg selv sad i mørket og frøs. Det skar i mit hjerte, at jeg ikke var den del af al det lækre mine klassekamerater var omgivet af og derfor forlod jeg klassen. Jeg gik gennem en kold glasgang. Alene og nedtrykt.
Min vandren førte mig til skoletandlægen. Faktisk var det mig, som stod i den hvide kittel badet i tandlægelyset. Jeg havde magt. Magt over de andres skoleelevers tænder - for hvis jeg havde lyst, kunne jeg bore løs i deres tænder. Hvilket jeg gjorde. Så kunne de lære det!
Jeg fandt en umiddelbar tilfredsstillelse ved at stå i rampelyset - jeg elskede opmærksomheden og tilliden børnene viste mig, men jeg vidste at jeg fik den af forkerte grunde. Det var ikke mig som person de så op til, men den autoritet jeg havde som tandlæge.
Her vågner jeg. Eller i hvert fald kan jeg ikke huske mere af den drøm.

Vedkommende der lyttede stillede en masse spørgsmål og sådan kom den nye tegning af drømmen til at se ud:
Og hvordan skete det? Jo, tegningen tog udgangspunkt i præcis den samme drøm. Denne gang havde jeg fået til opgave, at koncentrer min energi om de vigtigste elementer i min drøm - de steder i drømmen, som jeg oplevede, der virkede stærkest på mig.
Indenfor coachingens verden ville vi sige, at vi havde arbejdet med skyggesider (de sider vi ikke vil vedkende os selv) og lavet et mønsterbrud (set kvaliteten af at være på den måde, jeg ikke ville være).
Jeg gik fra at være pinlig over at havet drømt jeg smadrede andres tænder, til at stå ved mig selv og mit eget lys.
Jeg var ikke udenfor i klassen. Vi var blot forskellige. En af de kvaliteter mit drømme jeg repræsenterede var mod - det brugte jeg til at forlade klassen, for at finde min vej. Finde mig. Undervejs i den proces med at finde mig selv, fandt jeg min egen jordforbindelse og slog rødder (hvis tegning nr. 1 ses på hovedet, vil det gule der skal være spotlys på mig hos tandlægen, ligne en nedefra kommende kilde af lys). Denne jordforbindelse gjorde, at jeg blomstrede og fandt frihed, kærlighed og støtte til at fastholde disse to værdier i mit liv.

Jeg vil påstå at drømmetydning er selvudvikling på højt plan. Det er ikke bare en drøm. Der er lærerige budskaber at hente. Denne drøm viste mig tydeligt et mønstre, jeg har i mit liv, som jeg kan spore helt tilbage til mine tidligste barndomsår. Når jeg føler mig udenfor eller anderledes end andre, bliver jeg optaget af at få anerkendelse for mine handlinger og når jeg får den anerkendelse, føles det helt tomt alligevel! Når jeg tør stole på mig selv og ikke betvivle min værdi her i livet, stråler og blomstre jeg, hvilket har den bivirkning at jeg skaber små og store mirakler.

Gad vide hvad der vil ske, hvis vi begyndte at snakke om drømme? Hvad nu hvis børn ikke skulle holde på deres sjove, skøre, uhyggelige, voldsomme og indsæt selv flere ord drømme? Måske ville vi få mere hele mennesker?

NB: Service meddelelse til de nysgerrige. Ved at klikke på dette blogindlægs titel, kommer I direkte over på Gittes hjemmeside. Gitte er den kvinde, som ledte denne workshop, jeg har skrevet om.